Kan du sammensætte og sælge unikke rejseoplevelser?

Vi rekruterer løbende nye Rejsekonsulenter til vores afdelinger i Aalborg, Aarhus, Herning og København. Så udfyld din ansøgning, så hører du fra os, når vi har en ledig stilling.

Hos Jysk Rejsebureau opbygger vi hver enkelt rejse fra bunden - helt efter vores kunders ønsker. Det betyder, at vi har brug for branchens dygtigste medarbejdere, der kan sende vores kunder ud, hvor asfalten ender og vejene bliver til stier… og ikke mindst få dem sikkert hjem igen.

Kan du bevare overblikket over fly-bookinger, rejseudstyr, forsikringer, hotelreservationer, billeje og alle de andre ingredienser i en rejse – og forstår du dig på godt købmandsskab. Se om du kan svare 'ja' på følgende:

  • Har du en solid rejseerfaring fra den store verden?
  • Er du til rygsæksrejser og freestyle frem for kuffert og charter?
  • Går der sport i at planlægge den perfekte rejse?
  • Læser du gerne om andres rejser og øser af dine egne rejseerfaringer til venner og bekendte?
  • Starter du med at drømme om din næste rejse, så snart du kommer hjem?
  • Er du resultatdrevet og en hold spiller?

Kunne du det? Så læs mere om det praktiske og ansøgning forneden!

Det praktiske:

  • Stillingerne er som udgangspunkt altid på 37 timer
  • Du skal regne med en oplæring i vores flysystemer, bookingsystem og leverandørsystemer de første par måneder
  • Du skal have rejst som backpacker uden for Europa minimum 6 måneder
  • Erfaring fra rejsebranchen er ikke et must, men du skal have lyst til at sælge og have dialog med kunderne

Vi glæder os til at høre fra dig, og kontakter dig, når vi får en åbning, der passer på dig.


Logga in och skicka intresseanmälan

Tillbaka till lediga jobb